Søndag den 29. maj 2011 fik vi i Hydroscand den meget sørgelige og chokerende
besked, at Thomas Harding var afgået ved døden efter et styrt på sin motorcykel ved
Padborg Park motorcykelløb.
Thomas var en meget stor personlighed og meget værdsat hos Hydroscand DK.
Thomas havde en gejst og varme som man ikke oplever hos mange mennesker.
Da Hydroscand skulle tegne den første sponsorkontrakt med Thomas, mødte
Thomas op på Osted Kro kl. 22. om aftenen og chokerede vores Hydroscand direktør
Mats Nilsson med at han nu skulle med ud på en prøvetur, bag på Thomas´ motorcykel,
han skulle jo opleve hvad det var Hydroscand skulle sponsere i sæsonen 2009.
Thomas mødte altid op ved vores åben hus arrangementer med sin glæde,
arrangement og altid medmenneskelige væremåde.
I sæsonen 2010 gentegnede vi et sponsorat med Thomas. I den forbindelse blev vi
inviteret til Jyllandsringen for at se ham køre.
Vi lavede det skøre væddemål med Thomas, at hvis han ikke vandt løbet, skulle Hydroscand have hans køredragt.
Da Thomas tabte det sidst løb blev vi enige om, at hvis han ikke blev dansk mester 2010, skulle han aflevere dragten.
Thomas tabte det danske mesterskab med en margen på 1 point, og blev dermed desværre ikke dansk mester. Kort
tid efter sæsonens afslutning mødte Thomas op på mit kontor og gav mig sin køredragt. Den blev pænt hængt op på
vægen bag mig på mit kontor.
Da vores nye Herlev afdeling havde åbningsdag, var Thomas endnu engang på pletten medbringende en kulsort
motorcykel med Hydroscands logo på, som han kørte kunder rundt med.
Thomas forstod altid at påskønne sine sponsorer og havde et stort arrangement over for sine sponsorer.
På det personlige plan var Thomas, for mig, en rigtig god ven. Meget medmenneskelig og interesseret i de mennesker
der var omkring ham. Min familie og jeg påskønnede hans væremåde og de oplevelser han gav os.
Thomas er allerede meget savnet og disse mindeord er det sværeste og tungeste jeg nogensinde har skrevet.
Thomas vil blive husket som et rigtigt stort og kærligt menneske. Tak Thomas.
Vores tanker går til Thomas´ familie i den svære tid og store sorg.
Æret være Thomas Hardings minde
På vegne af Hydroscand gruppen
// Jimmi Frank