Hydroscand A/S søger ny udkørende medarbejder/montør Århus/Herning

2018-10-03

På grund af travlhed søger vi en medarbejder til vore SlangExpress med udgangspunkt fra vores afdeling Risskov ved Aarhus eller nye afdeling i Herning.

Dit arbejde vil primært være at yde kørende service for vores SlangExpress kunder herunder: Reparation, service, udvikling og vedligehold af maskiner inden for entreprenør- og anlægs-branchen. Mange andre brancher, vil også være relevante efter aftale med afdelingslederen.

Du skal herudover være back up i vores afdeling i Risskov, samt SlangeExpress i midt-Jylland generelt.

Vi er en virksomhed i udvikling, det går til tider meget stærkt, du skal have lyst til at være med i denne udvikling, samtidig værne og varetage vores kerneværdier, service, kvalitet og nærhed til kunderne. Når du kører fra en kunde, kører maskinen som udgangspunkt igen.

Om dig

  • Du har kendskab til og forståelse for mekanik, gerne fra bilbranchen, landbrugs- eller entreprenør-maskiner og du har generelt flair for teknik og mekanik.​Du har kendskab til hydraulik.
  • Du har kendskab til hydraulik.
  • Kørekort, type B.
  • Du er klar til at favne vores kerneværdier, service kvalitet og nærhed med kunderne
  • Du er ordens menneske
  • Du kan arbejde selvstændigt og bevare roen i til tider hektiske dage.
  • Du bor i nærheden af Aarhus (50 km) og vil deltage i vores vagtordning.
  • Du er team player og har det godt med en frisk tone.
  • Du kender til MSOffice

Vi tilbyder

  • Grundig oplæring
  • Løn efter kvalifikationer
  • God pensions ordning med sundhedssikring
  • En dynamisk arbejdsplads i vækst
  • Mulighed for at forme din egen hverdag

Om virksomheden

Virksomheden, Hydroscand A/S er en svensk-ejet virksomhed og har med sine 850 medarbejdere en omsætning på DKK 1,8 mia. Hydroscand A/S er Nordens største udbyder af slanger og tilbehør indenfor hydraulik. Hydroscand A/S der er privatejet og meget miljøbevidst, er leverandør til kunder i vidt forskellige brancher som f.eks. maskinbyggere, maskinudlejere, vindmølleindustrien, entreprenører m.v. Fælles for kunderne er, at de har brug for en høj kvalitet og service. Hydroscand A/S er en kundenær organisation, hvis største aktiv er vores kunder. Hydroscand er en global virksomhed med afdelinger i det meste af Europa samt Asien og Sydafrika.

Som medarbejder i Hydroscand A/S bliver du en del af en kultur, hvor vi stræber efter at arbejde sammen med kunden i centrum og hvor vi leverer produkter med høj kvalitet. Hydroscand A/S har afdelinger i København, Køge, Odense, Fredericia, Aarhus og Aalborg. Vi beskæftiger ca. 25 medarbejdere i Danmark. Indenfor det næste år åbner vi yderligere 2-4 afdelinger i Danmark.